Hvem er han egentlig?

Min første reportage var en radio-dokumentar til Århus Nærradio om den israelske undertrykkelse af palæstinenserne. Det var i 1984, og jeg havde året før været på en rygsækrejse til Mellemøsten, hvor jeg blandt andet boede med palæstinensiske studenter på Bir Zeit universitetet. Mens  jeg var der, lavede fundamentalistiske bosættere en massakre på universitetet i Hebron, og pludselig befandt jeg mig i en demonstration med et skilt:

”We’re gonna tell it at home”. Som sagt, så gjort. Året efter begyndte jeg at læse til journalist.

Før min dannelsesrejse arbejdede jeg som ufaglært, byggede legepladser, lavede rekvisitter på et teater og var trælastarbejder og chauffør på Århus Tømmerhandel, hvor jeg blev tillidsmand. Det var i 1970’erne, og vi strejkede, og det var godt, for jeg var rød på den yderste venstrefløj.

Min mur faldt i 1980, da det gik op for mig, at den kinesiske kulturrevolution var et undertrykkende bedrag. Da meldte jeg mig ud af det maoistiske KAP (Kommunistiske Arbejderparti, tidl. KFML, Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister) og har senere sagt undskyld i både Cambodja og Albanien for mine vildfarelser og støtte til deres undertrykkere.

Siden har jeg ikke været med i noget parti, men fundet mig til rette med den publicistiske  kritiske dagsorden, som Joseph Pulitzer satte med The New York World sidst i 1800-tallet, og som med Pulitzer-prisen stadig holdes i hævd.

Joseph Pulitzer’s editorial statement for the New York World from 1883:
“Always fight for progress and reform, never tolerate injustice or corruption, 
always fight demagogues of all parties, never belong to any party, 
always oppose privileged classes and public plunderers, never lack sympathy with the poor, 
always remain devoted to the public welfare, never be satisfied with merely printing news, 
always be drastically independent, never be afraid to attack wrong, whether by predatory plutocracy or predatory poverty.”

A La Défence, Paris. Photo: Lynge A. Møller.

I Danske journalister står der blandt andet:

Født 16.8, 1957. Søn af sygehjælper Anette Møller og skolelærer Erling Møller, Rønde.

Landtransportudd./Specialarbejderskolen 1979-80, afgang Journalisthøjskolen febr. 1989, praktik Lemvig Folkeblad/Ringkjøbing Amts Dagblad.

Herefter freelance på pressebureauet Journalisterne og indehaver af Tekst&Vision Aps. Startede som allround journalist med vægt på erhvervs-, miljø- og socialstof, i dag specialiseret i udvikling, demokrati, presseforhold og menneskerettigheder. Arbejder desuden med PR, kommunikation og undervisning.

Modtog i 1997 den årlige YEER Journalist Award på 7000 DM fra Young Europeans Environmental Research (YEER) sponsoreret af den tyske Jugend Forscht og Deutsche Bank.

Modtog i 2010 Dansk Journalistforbunds årlige pris, Carsten Nielsen Legatet.

Læs DJs formand, Mogens Blicher Bjerregårds motiveringstale her:  http://journalistforbundet.dk/Nyheder/2010/April/Carsten-Nielsen-legatet-2010-til-Lars-Moller/.


… det har altsammen taget lang tid, og jeg er ikke færdig endnu. Til gengæld har jeg forståelse for det kinesiske ordsprog: Æselkærren er langsom, men jorden har stor tålmodighed.

domino-drengene

Comments are closed.